At have sovet tolv timer

En sen morgen i slutningen af året. Stille musik med dybe, langsomme beats og stemmer, som synger deres sjæle ud. Kaffe og peanutbuttergrød. Selvindsigt og en dag med rare gøremål. Noget med at puste på kaffen, så dampen farer til alle sider. At tage lys. Suge lyset til sig, gennem ens vinterblege kinder, lidt tykkere efter juledagene. En løbetur i efterladenskabet af stormen Urd. En dag i slutningen af året, og en stærk person, som vidst nok er en selv.

Endnu en onsdag morgen

En uge efter sidste indlæg, og jeg sidder endnu engang over en skål grød. Decemberregn trommer på mit vindue, og mine stearinlys blafrer. Kalenderlyset har nået tallet fire, så jeg er mere med, end hvad jeg troede. I hvert fald stearin-wise; for mit indre og mine øjne er pludselig blevet trætte, og jeg føler at mit sind kun er nået til kalenderlysets første tal. Mads & Monopolet ruller ud fra højtaleren, og jeg har hyggesokker på. Jeg har nogle dage. Nogle af de der dage, hvor jeg stener mere end jeg plejer, har ondt indeni og bliver angst af at købe ind. Jeg håber de snart går over, og prøver at kurere det med god mad, gåture og en form for accept af, at det er sådan nogle gange. Peanutbutter, pomfritter og personer kan man komme langt med; især de der personer, knuger ekstra hårdt om en og fortæller, at man er sej.
Det hele skal nok gå.