søndag den 20. november 2016

Et nyt hjem

Her er november så. Midten af november, faktisk. Midten af en måned, der lidt ligger midt i to årstider. To forskellige atmosfærer, to forskellige humør. Efterår og jul. En ventil mellem gyldne træer og glimtende lysdekorationer. I midten af november, sidder jeg så her og knuger en kop kaffe. 
Jeg har besluttet mig for at starte en blog. 
En blog til madbilleder og tankedrys om de dybe ting, der ofte har det med at ramme klokken tre en tirsdag eftermiddag. Et sted til at digte og dyrke poesi og andre kunstformer, til at fortælle om lidt ligegyldige hverdagsting og til at poste inspiration. Et nyt hjem til mine krusedulletanker og dagbogsskriblerier.

Jeg håber det bliver godt. 
Og flot og sjovt og smukt og alle mulige andre rare ting. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar