En lille del af mig (og kun en lille en) glæder sig til de
tunge vintermorgener. Hvor mørket ikke løfter sig før et sted mellem syv og
otte, og hvor kulden fra natten stadig blæser. Sådanne vintermorgener hvor man
kan krybe ud af sengen, sætte kaffe over og tænde stearinlys. Placere dem i
vindueskarmen og betragte deres skær genlyde i ruderne. Placere sig selv ved
sit skrivebord og klimpre. Med lyden af kold morgenstund og blafrende
stearinlys, der kun kan høres, hvis man lytter godt efter. Og duften af
nybrygget kaffe, hvis krus man kan varme sine skrivekolde fingre omkring. Hvor
man ved sin plads ved bordet gradvist kan se mere og mere af dagen, der
langsomt strækker armene udenfor vinduet og tager nattens sted. Og hvor lysenes
skær bliver mindre dominerende, jo længere viserens gang går over urskiven.
Sådan en morgen, hvor man kan kramme sine digte lidt ekstra og give dem en
smule sjælevarme. Hvor man kan forfattere og redigere, i mørkets ro og mage,
godt gemt bag computerskærmen og kaffekoppen.Ja, sådanne morgener glæder en lille del af mig til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar